Roseanne

(1988-1996)

 

Disclaimer

Jeg har det sidste stykke tid haft lyst til at gense gamle serier, jeg ikke har set siden 1990’erne. Især tænker jeg på Cosby & co og Roseanne. Jeg ved, at begge hovedpersoner er løbet ind i usympatiske problematikker siden dengang. Det er helt klart problematikker, jeg ikke har det godt med at se igennem fingre med. Jeg har ikke selv helt gjort op med mig selv, om jeg vil boykotte den slags, eller se det som at de er usympatiske personer, men det ikke betyder, at jeg ikke kan se det de laver,  eller har lavet.

Lige nu vælger jeg at se Roseanne med den forestilling, at jeg er i 1990’erne og ikke ved andet om Roseanne selv, end at hun er en dame i en amerikansk tv-serie. Måske en nem undvigelse af problematikken for mit vedkomne. Der er klart et smule egoistisk 'behov' for at gense mine amerikanske favoritserier fra min barndom og ungdom, der har været styrende, her. Det tager jeg gerne på mig! Hvad du mener og gør, respekterer jeg 100 %. Men i alle fald: Her er mine tanker om de første to sæsoner af "Roseanne" (1988-1996).

 

Seriens overordnede handling

En almindelig amerikansk familie, lavere middelklasse der bor i den fiktive by Landsfort, i Illinois. Familien består af Roseanne, familiens mor. Dan, familiens far. Jackie, Roseannes søster. Becky, det ældste barn. Darleen, det mellemste barn og D.J. som er yngste barn.

Som alle andre sitcoms følger man personernes hverdag med glæder og sorger. Alt fra skiftende jobs og penge problemer, familiens små gnidninger i hverdagen og lidt større problemer af skiftende art. Men også hvordan de støtter hinanden og står sammen, når det gælder.

 

Første indtryk

Det allerførste afsnit af serien, må jeg indrømme, fik mig til at tænke: "Okay, måske hører den bare til i 80’erne og er noget, der er blevet for forældet." Siden hen må jeg sige, at min mening er vendt 180 grader, og jeg synes, den holder 100 % stadigvæk!

Første afsnit var helt klart et pilotafsnit, og faktisk var D.J. en anden end den D.J., man husker, og som også var med fra afsnit 2 og frem. Det kunne jeg ikke huske. Jeg fik også den tanke, at Roseanne var en ret følelseskold mor, og at det virkede som en ret dysfunktionel familie. Hun virkede, som om hun slet ikke gad sine børn og kun var sarkastisk. Jeg vidste ærligt talt ikke, om jeg ville komme meget videre i serien. Men jeg blev nødt til lige at se den lidt mere an. Jeg tænkte, den måske lige skulle finde sine ben. Den version af Roseanne, jeg har fået fat i, har nogle få kommentarer fra Roseanne selv, inden afsnittet starter, og efter 2. afsnit kommenterer hun, at 3. afsnit var det første afsnit, hvor hun begyndte at have det sjovt i rollen. Hvor hun begyndte ikke bare at sige sine replikker, men faktisk også at leve sig ind i rollen og have det sjovt med det – eller noget i den dur. Og det synes jeg faktisk i den grad, man som seer kunne mærke! Det var i hvert fald afsnittet, hvor min holdning til serien begyndte at ændre sig og kun blev bedre og bedre! Det synes jeg er ret interessant. For i mine øjne var der et klart skift i 3. afsnit. Det er altid interessant at se, hvor meget en skuespiller, instruktør, et manuskript kan betyde for, hvordan man opfatter en serie, en film m.m. Her virker det, som om skuespillerens engagement gjorde et eller andet for, i hvert fald, mit indtryk af serien.

Samlet indtryk efter 2 sæsoner

Jeg kan virkelig godt lide serien! Fra de første afsnit, som virkede som en kold familiedynamik, ændrede den sig til at blive, hvad jeg slet ikke havde forudset: 'relationship goals'! Okay, måske ikke alt det usynlige, ubetalte kvindearbejde, som verden først for nyligt er begyndt at åbne øjnene for. Men i det mindste bliver det da påtalt flere gange. Og Roseannes og Dans forhold er måske nogle gange meget rosenrødt på nogle måder. Men jeg kan bare rigtig godt lide deres forhold, hvor de kan grine sammen og joke med hinanden. Hvor de irriteres over hinanden, men begge faktisk elsker hinanden og vil hinanden. Det er bare rart at se! Det er selvfølgelig en amerikansk 80’er-serie. Men jeg synes, det virker som et mere autentisk forhold, end så mange andre serier fra det kontinent på den tid. Og som sagt synes jeg, med små forbehold, at relationerne i serien virker realistiske. Ligesom Darlene og Becky, Roseanne og Dans to ældste børn, som er meget forskellige og som skændes konstant, men som også har empati og sympati for hinanden, når de interagerer på egen hånd, eller der er brug for det. Jackie, Roseannes søster, og Roseanne, som er et forhold, jeg ville ønske, jeg havde til en søskende. Jackie er klart en sidekarakter, som har sit eget liv, men hvis liv mest drejer rundt om Roseanne og Dans liv. Ikke ret realistisk, som jeg kender danske familier. Men jeg gad personligt godt have sådan en sidekarakter i mit eget liv. Og de er bare en stor del af sitcoms. Jeg tror, D.J. er den, der har den fladeste karakter indtil videre. Han er fyld. Han fungerer godt, synes jeg. Men han har ikke rigtig en selvstændig personlighed, hvor man ser, hvad der sker i hans liv. Det er klart de voksne og de to ældste søstre, der er omdrejningspunktet. Måske det ændrer sig? Vi må se i de kommende sæsoner...

 

Forældet eller frisk?

Overraskende nok: Frisk!

Man mærker, at serien er lavet i en anden tid! Der er forestillinger, der er gammeldags, men for mig har jeg ikke svært ved at se igennem fingre med det, da jeg synes, tonen og forståelserne generelt faktisk er ret ligeværdige. Mere end jeg frygtede i starten, i hvert fald! Men faktisk tænker jeg også, at den lidt bekræfter mig i, at tiderne skifter mindre, end vi tror. Nogle forståelser er klart skiftet siden da, men at alt i alt er mange ting de samme. Problemer, glæder, og især synes jeg, humoren stadig fungerer! Mit ene teenagebarn så endda et par afsnit og grinte flere gange! Måske er der også noget rart i en mere sarkastisk type humor, end man typisk ser i dag! Misforstå mig ikke! Jeg kan egentlig rigtig godt lide amerikanske serier post-Netflix! Der er mere realisme. Mindre generaliseret mobning (af diverse grupper!). Men jeg må indrømme, at lige præcis denne type humor savner jeg måske alligevel en lille smule (?). Der er bestemt også en smule nostalgi i at se amerikanske sitcoms fra dengang, de blev lavet i metermål over samme læst. Men nogle skilte sig da lidt ud. Jeg synes, Roseanne var en af dem, der skilte sig ud. Og som sagt, er den stadig værd at se!

 

Hvor kan den ses

(Juni 2026)

Umulig at finde på streaming. Jeg fandt en komplet dvd-samling på Amazon. Den kan også findes på eBay. Jeg har set dem på tysk eBay. Om de har engelsk tale, kunne jeg ikke umiddelbart se. Men det er da muligt at finde på nettet – bare ikke som streaming.

 

Hvis du kan lide

Jeg vil tro, du kan lide Roseanne, hvis du kan lide gamle amerikanske sitcoms, eller måske gerne vil prøve at undersøge, hvorfor man overhovedet gad se den slags sitcoms, før i tiden. Jeg ved ikke helt, hvilke serier en person ville se i dag for at kunne være interesseret i denne serie. De eneste jeg kan finde på, er serier som Scrubs, New Girl og Brooklyn Nine-Nine. Men det er måske mere bare, fordi de serier minder mest om sitcom stilen. Og at de stadig er på streamingtjenester, og derfor står tydeligst i min bevidsthed. Men de var da en form for overgang, mellem de gamle sitcoms til en ny form for amerikanske komedier. Så måske er det alligevel et godt gæt?

Jeg vil i hvert fald vove at påstå, at Roseanne var en af de serier, der var med til at lægge grunden for 2010’ernes amerikanske sitcom serier, som de ovennævnte.