Top 10

Det jeg så, men gik død i

Endnu en lille: Lær mig at kende top 10! Her: Serier jeg så i bedste mening, men af den ene eller anden årsag, gik død i.

 Skalaen her, går fra:

10 = Mindst sandsynligt jeg prøver at se den igen

1 = Mest sandsynligt jeg prøver at se den igen.

 

Jeg kunne simpelthen ikke komme på 10 serier jeg er gået død i, selvom jeg er sikker på der reelt er flere end 9! Men det giver jo mening, at de serier der ikke rigtig fanger, også er dem man nemmest glemmer! I alle fald blev top 10 til en reel top 9 i stedet! *tihi*

 

Jane the virgin

(Viaplay)

 Okay serie. Hverken vildt god eller vildt dårlig, efter min mening. Jeg mistede bare interessen. Det er desuden 100 år siden jeg så den, så jeg har ikke rigtig nogen form for motivation for at starte op på den igen. Altså: Ekstremt usandsynligt, at jeg giver den et forsøg mere.

 

 

Silicon Valley

(HBO Max)

 

Altså denne vurdering er udelukkende ud fra hvad der er sandsynligt jeg vil se igen, hvis jeg selv kunne bestemme! Min partner er nemlig glad for serien, så jeg kommer med garanti til at se/"overse" den igen! Men stod det til mig, var det fint ikke at se den mere. Jeg HAR regnet plot forløbet ud!

[Mand starter lille firma. Lille firmaet trues af stort firma. Alt ser sort ud og lille firma er i fare. Noget sker og lille firma reddes.]

Gentag dette i et uendeligt loop.. Sorry. Jeg mister koncentrationen. Stod det til mig, havde jeg set det jeg skulle se af den serie.

 

It's always sunny in Philadelphia 

(Disney+)

 

Jeg har prøvet! Jeg gav det over en sæson! Men den er måske lidt for 00'er, til min nuværende smag?

Jeg ved det ikke. Der er en lille bitte chance for, at jeg kunne finde på at sætte den på som baggrundsstøj,  en dag jeg ikke kan finde andet at se/lytte til. Men jeg tror jeg har givet op. Serien er nok bare ikke mig.

 

 

For all humakind

(Apple TV & Prime video)

 

Jeg føler jeg burde prøve at give den en chance. Den virker god og velskrevet, med budget og godt skuespil bag sig. Jeg tror bare emnet interesserer mig for lidt. Der er en lille chance for at jeg prøver igen. Men den er ikke super stor!

 

Schitts creek 

(Disney+)

Hmm.. Jeg fandt den ikke helt så sjov, som jeg syntes jeg burde synes! Jeg ved ikke helt om jeg ikke gav den en god nok chance. Den ligger på vippen af hvad der er sandsynligt jeg giver en ny chance. Måske/ måske ikke.

 

 

The comeback

(HBO Max)

 

Jeg har set første sæson, og jeg vil bare altid så gerne kunne lide det Lisa Kudrow laver! Men den er meget 00'er type komedie, som Klovn i DK, og måske også lidt ala "Its always sunny.." og flere i den genre. Altså den genre hvor formen er, at hovedpersonen i hvert afsnit, får gjort noget nyt dumt og/eller pinligt, som de så skal prøve at gøre godt igen. Det har jo været en populær genre! Men den tiltaler desværre bare ikke rigtig mig.

Der er dog stadig en ret god chance for, at jeg ser videre en dag. Men det er nok mest p.g.a. Lisa K.

 

 

Bridgerton

(Netflix)

 

Ja, jeg har meget længe hørt om den, men ikke rigtig følt motivation til at gå i gang med den. For lidt tid siden gjorde jeg dog, alligevel, forsøget. Men det var ærlig talt et halvhjertet forsøg. Jeg fik ikke fulgt godt nok, og koncentreret nok, med. Jeg glemte den lidt igen, og føler mig stadig ikke rigtig fanget. Men jeg tænker alligevel at det er ret sandsynligt, at jeg gør forsøget igen og så lige tager mig sammen og giver den en ordentlig chance og ordentlig opmærksomhed!

 

 

 

Futurama

(Disney+)

 

Futurama AKA The never ending story *LOL*. Jeg har virkelig set meget futurama! Og den er helt klart en af mine yndlings (amerikanske) animerede serier! Jeg tror det var kvantiteten mere end kvaliteten, jeg gik død i. Jeg har også en tendens til at se serien på en, måske, lidt for binge-agtig facon, så jeg ender med at blive lidt for "mæt". Men det kan ikke nytte noget! Jeg SKAL se den færdig!

Ret usandsynligt at jeg IKKE prøver igen!

 

 

The handmaids tale

(Disney+)

 

Måske lidt den falske deltager, på listen. For jeg er ikke rigtig stoppet med at se serien! Der kommer nye afsnit lige om lidt, og det er 100 % sikkert, at jeg også skal se den nye sæson! Jeg har dog slet ikke den samme entusiasme for serien, som jeg ellers ar haft i forbindelse med de tidligere sæsoner! Jeg tror måske jeg er lidt færdig med den. Men jeg SKAL se den færdig! 

Opret din egen hjemmeside med Webador