10

(HBO Max)

 

Hestepigen fra helvede

..er på listen, fordi den er dansk! Forstå mig ret. Den er god! Men i USA findes den her type sager i metermål, så der ville den her historie, ikke i sig selv, have stået ud! Men det der gør den god, i mine øjne, er det skræmmende i, at se den mentalitet som "hestepigen" udviser gennem sine gerninger.

Hvorfor skulle Frank dø? Det er jeg stadig i tvivl om. Ikke fordi man ikke får et slags svar i serien. Men det er bare stadig et svar, som virker fuldstændig.. Ja, undskyld mig: åndsvagt, i et land som Danmark! Der er så mange andre løsninger end drab.

Dokumentaren er godt lavet! Den er "flot" at se på. Og strukturen, hvor det er venner og bekendte der fortæller om forløbet op til drabet, fungerer efter min mening, rigtig godt! Især Franks kærestes beretninger. Hun var den medvirkende der af en eller anden ukendt grund, fik mig til at føle en større følelse af hvor unødvendigt drabet var, end jeg i forvejen gjorde.

Gud ske lov, at der er få af den her type mennesker i Danmark!

"Hestepigen fra helvede" er klart i den gode ende af true crime mini serier, genren!

 

9

(HBO Max)

 

Operasjon Lost boy

.. er endnu en god dokumentar. Ikke fordi emnet er helt nyt. Men det r stadig skræmmende som mænd med pædofile tilbøjeligheder er villige til at torturere børn og unge, for egne, kortvarige sexuelle lyster. Og ikke mindst: Er villige til at dække over hinanden og dele torturen med hinanden. Ad! Siger jeg bare!

Sagen starter med en "lille" sag om en 15 årig dreng i Bergen, Norge, der anmelder en 39 årig mand, for seksuelt overgreb, efter at have talt sammen på nettet. Men ender i en kæmpe optrevling af et pædofilt netværk, der ender med at sprede sig ud over hele verden.

 

Bestemt også en anbefaling herfra!

 

8

(Viaplay)

 

Natasja Kampus: Et liv i fængsel

Natasja Kampush var den første jeg nogensinde hørte om, som efter at have været forsvundet i mange år, faktisk dukkede levende op igen, efter at være flygtet fra sin kidnapper.

Jeg kendte ikke historien om hendes forsvinden, før hun dukkede op igen! Men nyheden om at hun var undsluppet sin kidnapper var stor og vild, kan jeg huske!

Jeg havde ikke selv nogen viden om lignende historier, før Natasjas. Så sagen gjorde et stort indtryk på mig. Jeg var nok heller ikke den eneste der oplevede denne tilbagevenden, som den første af sin art. For desværre blev hun ikke mødt helt med den forståelse og støtte, som hun efter et barne- og ungdomsliv i fangenskab, havde brug for. Men dengang fandtes ordet victim blaiming ikke. Forståelsen for psykologien bag hvorfor kvinder i voldelige forhold blev, eller hvorfor en pige der var taget til fange og holdt inde låst i mange år, ikke bare flygtede, så snart hun fik den mindste chance, var nok desværre heller ikke ret udbredt. 

Denne dokumentar, vil måske ikke påvirke alle lige meget. Men det påvirkede mig, at høre om en kvinde der efter at have overlevet mange års vold, overgreb, kontrol og manipulation, efterfølgende skulle kæmpe mod folks uvidenhed og fordomme.

Se den! Hvis ikke for andet, så for at træne dine empatiske evner! ;)

7

(Netflix)

 

The Menendez brothers

.. er lidt som Natasja kampushes historie, og samtidig lidt det modsatte. Natasja slog ikke sin kidnapper ihjel. Men er det egentlig okay at gøre? Slå den der holder en fanget, ihjel? Hvis fangenskabet måske er mere psykisk end fysisk?

Nej, selvfølgelig er det aldrig okay at slå ihjel! Men måske kan det ende med at føles som en nødvendighed?

Hvor Natasja er et tydeligt offer, er hele spørgsmålet her, om Menendez brødrene, om de ER ofre der blev gerningsmænd eller udelukkende følelseskolde gerningsmænd? 

De ligner ikke nogle der, helt op til de slog deres forældre ihjel, kunne være blevet udsat for sexuelle overgreb, af netop deres forældre! Men kan man måske, selvom man er mand, selvom man er stor og stærk, også være påvirket af livslange dynamikker, på fod med en lille kidnappet pige/kvinde?

ELLER er det hele bare en undskyldning for at slippe billigere for det man har gjort?

-At en eller flere drabsmænd prøver at bortforklare skyld, eller "blødgøre" spørgsmålet om skyld, er jo nok noget af det mest almindelige og forudsigelige i en kriminalsag. Så den forståelse, er bestemt ikke uvæsentlig eller langt ude!

Det er det dokumentaren om brødrene handler om! Ja de ar gjort det! Men var der noget i deres handlinger, som er helt menneskeligt og forståeligt? Eller bliver vi snydt af to løgnagtige brødre?

Jeg vil tro, at ligegyldigt om man havner på den ene eller anden side i denne sag, vil man under alle omstændigheder finde den interessant.

 

6

(Netflix)

The cult behind the killer:

The Andrea Yates story

Andrea drukner i 2001, sine børn i familiens badekar. Helt forfærdeligt, at en mor kan gøre den slags ved sine børn!

Jeg kan huske sagen fra dengang. Eller måske nogle år efter. Men i alle fald omkring tiden, hvor det skete. Jeg husker det som en sag som var søgerlig og chokerende. Men også at der lå noget fødselsdepression bag, som nok ikke kunne forsvare hendes handlinger(!), men, som i det mindste ikke handlede om at hun var en følelseskold psykopat. Jeg har dog også hørt hende omtalt som netop dét! En koldblodig mor og morder.

Men denne dokumentar, gjorde mig ret chokeret på ny! For historien der kom før mordene, var stadig lidt det samme, men en del mere nuanceret, end jeg husker! Den efterlod mig med en følelse af: Hvordan kunne hun overhovedet have gjort andet, end slå dem ihjel?

Jeg må indrømme, at selvom hun klart er skyldig, og klart skulle i fængsel, for hvad hun gjorde! -Så blev jeg virkelig harm over hendes mands giftige positivitet og totale seen igennem fingre med sin kones psykiske tilstand, samt påvirkningen fra den kult de var en del af! Hvis den der hyrer en lejemorder også er skyldig, så synes jeg også Andrea Yates' mand er medskyldig i drabene på deres børn! Ikke en type der kan straffes! Men der er en grænse, hvorefter et "positivt livssyn", bliver giftigt!
Derudover er der jo så hele kult delen af dokumentaren, som bestemt også er et meget interessant blik ind i både USAs kult religioner, og hvad den slags gruppementaliteter kan påvirke folk negativt.

Andrea Yates er nok den eneste morder jeg kender til, hvor jeg næsten synes det ikke var hendes skyld! Jeg ved ikke om det er kontroversielt. Men, som sagt, sidder jeg næsten med følelsen: Hvordan skulle hun næsten kunne have gjort andet, end det hun gjorde?

Meget interessant og chokerende, at se hvordan gruppedynamikker af forskellig art, kan påvirke mennesker så ekstremt negativt.som vi kender fra bl.a. Epstein sagen, samt diverse fungerende diktaturer, hvor nogle med magt

5

(Netflix)

 

En ven, en morder

Jeg ved godt, at både denne dokumentar, samt en anden på min liste, har været i medierne p.g.a. kritik fra ofrenes familier! Jeg forstår det bestemt! Og jeg synes det er fint at der er noget modstand når man laver den slags programmer! Jeg tror det er vigtigt, så det ikke løber løbsk, ligesom i USA!
Når det så er sagt, så må jeg sige, at jeg synes at den her dokumentar er helt speciel!
Jeg kan ikke huske jeg nogensinde har set en true crime serie eller film, som denne!
Jeg tænker tit på, hvordan det må føles for venner og familie af diverse gerningsmænd, pludselig at blive ramt af den bombe det må være, at finde ud af at ens søn/bror/far/ven har dræbt nogen.. Især når det er den her type, hvor der intet personligt motiv er bag!
Min vurdering er, at den er respektfuld og virkelig, virkelig rørende. Eller sørgeligt rørende. Jeg kan, personligt, ikke se der er noget galt med den. Jeg føler ikke jeg har krav på at høre deres oplevelse af det hele! Men jeg må sige, at i mine øjne, bidrager det til en dybere forståelse af de mennesker der er tæt på en gerningsmand.

Hvis man ser alt muligt andet true crime, kan jeg ikke se at det skulle være værre at se denne, end alt det andet.

 

Jeg kan, som sagt, anbefale denne dokumentar, for et indblik i gerningsmandens pårørende og deres oplevelse af at finde ud af, at deres ven er en morder.

 

4

(Disney +)

 

Murdaugh: death in the family

En lidt anden type true crime, end vi er vandt til. Den er lavet som en TV serie, med gode skuespillere, som en som er et bud på, hvordan familien fungerede og hvad der gjorde at tingene til sidst endte med at familiens mor, Maggie, og den yngste søn, Paul, blev dræbt på familiens egen grund. Hvilket i sidste ende førte til Robert Murdaughs fængsling for samme forbrydelse (m.m.).

Mit indtryk er ikke, at sagen har fået meget omtale i Danmark. Måske forståeligt nok. Men også ærgerligt nok! -Efter min mening, i hvert fald! Serien er helt klart god! Men jeg bliver nødt til at nævne kvinden, der var hele grunden til at den her sag nogensinde blev mere end mystik, forsvundne beviser og stilhed fra dem der burde opklare den her slags! Den giver samtidig et godt indblik i det som i USA kaldes "the good ol' boys", som er gamle hvide mænds der holder hånden over hinanden.

Vi kender det selvfølgelig fra Epstein sagen, Weistein m.m. Men at det nogle steder i USA er så indgroet i samfundets struktur, er både overraskende og skræmmende!

Jeg bliver lige nødt til, her, at nævne podcasten "Murdaugh murders podcast". Den er lang! Og Mandy Matney er ikke podcaster, så der er en læringskurve i starten! Men personligt elskede jeg podcasten fra starten! Dens længde (mængde af afsnit) og den måde den minutiøst gik til emnet! Meget grundig, og meget, meget interessant, i følge mig! :D
Personligt forstår jeg bedre hvordan en mand som Trump kunne blive præsident. Hvilket jeg ind til da, havde meget lidt forståelse for.
Den slags hierakier, er koncepter der er svære at forstå for en almindelig dansker. Derfor synes jeg også næsten der er ærgerligt at ikke mange kender til denne historie og Mandys stædige insisteren på at få trådet netværket op, rundt om Robert Murdaugh! Jeg tror deter godt for os, i disse Trump vil stjæle Grønland tider og USA amerikansk uro.

Men tilbage til TV serien! Den er virkelig god! Også selvom man fornemmer, efter at have hørt podcasten, a nogle af historiens "rynker", er blevet glattet noget ud. Jeg gætter på, at det er for at historien bliver lidt mere spiseligt for en streaming tjeneste, at udgive. Jeg synes dog stadig den giver et realitsisk og godt indblik i sagen!

Både serie og podcast anbefales varmt!

3

(Netflix)

 

Evil genius

Jeg er faktisk lidt i tvivl om denne dokumentar er så højt på listen, fordi det er så lang tid siden jeg så den, så den derfor virkede mere vild, end jeg måske ville synes nu, med noget mere true crime i mit indre bibliotek.

Men jeg tror nu stadig pladsen holder.

Jeg tror ikke jeg vil sige for meget. Det handler om et røveriforsøg med en røver, der har en mystisk anordning rundt om halsen, og som efter politiet ankommer, beder dem ikke komme tæt på ham, fordi anordningen om hans hals, er en bombe. De holder derfor afstand, men har ham i deres pistolsigte. Det er ganske vist ikke en bombe, men det tror røveren selv. Politiet ender med at være vidner til røverens henrettelse, da anordningen går af og dræber røveren.

Derefter forsøger dokumentaren så at finde ud af hvad filan der lå bag den mystiske hændelse!

En stor anbefaling af denne dokumentar, som man også kunne kalde en slags psykopatisk Olsen banden på syre! Enjoy! :S

 

2

(Netflix)

 

Into the deep

Ja, her er så den anden dokumentar, der er blevet kritiseret af ofrets familie. Om ubåd Madsen og mordet på Kim Wall.

Jeg forstår som sagt familiens følelser, og synes de er i deres fulde ret til at kritisere, alt hvad de ikke er enige i! Men jeg synes, igen, at denne dokumentar er respektfuld, grundig og god!

Jeg synes faktisk den gav mig et meget mere nuanceret billede af Kim Wall, end jeg ellers har fået gennem andet mediedækning af sagen. Det syntes jeg var helt vildt rørende og så fedt at ofret fik plads!

Jeg tænker ikke jeg behøver fortælle så meget om handlingen  eller Peter Madsen og mordet på den svenske journalist i hans Ubåd? Det er jo i hvert fald en meget kendt sag i Danmark, så jeg satser på, at du kender den! ;)
Mordet på Kim Wall var så ualmindeligt på alle måder! Sammen med Amager manden og Philip West, står Peter Madsen som en heldigvis sjælden type morder i Danmark, og derfor er sagen selvfølgelig spektakulær. Og den er skræmmende for os der er født med indvendige kønsdele!

Jeg må indrømme at dokumentaren gjorde et stort indtryk på mig, og den fik mig til at føle endnu dybere for Kim, end jeg gjorde i forvejen.

 

1

(HBO Max)

 

The Jinx

Jeg vil næsten ikke sige for meget!
Men den her dokumentar er nok svær at overgå, efter min mening!

Kort kan jeg sige, at Robert bliver mistænkt for sin kones forsvinden i 1982, samt drabet på sin ven i 2000, og nabo i 2003.
Der er nok i virkeligheden andre af dokumentarerne på listen, der er mere interessante eller chokerende, af forskellige årsager, end Robert Durst sagen er, selvom den også i sig selv er interessant nok! -Men lad os sige det sådan: Det er måske mere hans personlighed og visse tilfældigheder, som man ikke kunne have planlagt eller forudset, der gør den til, hvad jeg vil kalde den bedste true crime dokumentar.

 

HVIS du er så heldig, ikke at have set den endnu, så lad være at google noget som helst om Robert Durst først! Bare se den! 

"Confront the dark parts of yourself, and work to banish them with illumination and forgiveness"

- August Wilson